dk domæner

Af webmaster — Sidst opdateret 26/04 2011 17:53 Historik
Information vedrørende bestilling og flytning af .dk domæner.

Et domæne er et område på nettet. Skal du kunne findes på nettet skal du enten have dit eget domæne eller få lov til at bruge en andens.

Domæner er inddelt i typer - efter deres endelse.

I danmark bruges mest .dk domæner. Endelsen .dk fortæller at domænet hører under Danmark. Internationalt findes et hav af disse typer. Nogle af de mest anvenvendte er .com (commercial - bruges af virksomheder), .org (organisation - bruges typisk af ikke-kommercielle aktiviteter), .info (information) og .net (netværk).

De udbydes som hovedregel efter først til mølle princippet. *

Udopver at flere forskellige kunne have en legitim interesse i et navn, er der nogle personer og virksomheder kaldet "Cyber-Squatters", der har specialiseret sig i at snuppe domænenavne og så at søge at sælge dem videre til muligt interesserede til overpris.

Det er derfor en god ide at sikre sig sit domæne navn, selvom man ikke har planer om at få et websted op at køre i nær fremtid.

Det er ganske billigt at registrere og have et domæne. For .dk domæner koster det kr. 50,- plus moms om året. Et beløb som betales til en virksomhed der hedder DK hostmaster, som holder styr på .dk domæner. Man kan ikke registrere et domæne direkte hos DK-hostmaster. Det skal ske ved en godkendt registrator.

Prisen for at registrere et domæne varierer en del. Den er er for .dk domæner kr. 50,- plus, hvad registratoren nu vil have for det. Hos Plan A tager vi kr. 120, plus moms for en registrering. Dvs. en halvfjerskroneseddel ud over hvad der skal afleveres videre til dk. hostmaster. Det finder vi ganske rimeligt. Der er ikke meget arbejde involveret i det, men dog noget, og faktisk koster det en del at blive godkendt som registrator. De 50,- kr til DK-hostmaster er for det første års registrering.

DK-hostmaster vil så opkræve kr. 50,- per år derefter for at man kan beholde domænet. Betaler man ikke - bliver domænet genudbudt på det åbne marked.

Hos Plan A involverer vi os ikke i betalingerne for efterfølgende år. Dvs. du vil få en regning direkte fra dk-hostmaster. Andre virksomheder vælger at betale de kr. 50 for dig og sender så typisk en årlig regning på en del mere end det.

Er du ejer af et domæne - kan en anden udbyder ikke nægte dig ret til at flytte. De bliver faktisk overhovedet ikke spurgt.

Hos Plan A har du mulighed for:

  • At bestille et nyt domæne i forbindelse med et websted/e-mail.
  • At bestille et domæne uden forbindelse med et websted/e-mail (det bliver så parkeret)
  • At få flyttet et domæne fra en anden udbyder i forbindelse med at dit websted/e-mail flyttes til Plan A
  • Bestille pegedomæner (yderligere navne) til et eksisterende websted.

Det tager typisk en til to dage at oprette/flytte et .dk domæne.

* Der er nogle muligheder for at anke, hvis en part har taget et domæne, der tydeligvis burde tilfalde en anden part. Registrerer du feks. lego.dk vil du meget muligt kunne tvinges til at aflevere det til virksomheden Lego, hvis de opponerer imod din registrering. Til gengæld vil du svært ved at få igennem at jens-hansen.dk burde tilfalde dig, hvis det er taget af en anden Jens Hansen.
Proceduren for ankning varierer med de forskellige typer domæner.